Havørred! Stingray! Selvom det var et relativt stille år derude i naturen for Pausefiskeren, leverede turene alligevel masser af godt stof til nye drømme med stang og snøre ...
 

Krageskrig og den dejlige "larm" af trækkende gæs afløstes i den regngrå morgen af ... ABSOLUT INGENTING! Årets sidste fiskedag ved min lille å gav hen over formiddagen fint vejr - men lokkede det laksen frem? Selv med en ordentlig skvat kryddersnaps af klitrosehyben lod åens trold sig ikke overtale til at overlade en smuk fedtfinne til Pausefiskeren. Hjælper det så på humøret, når foreningens formand fortæller, at der - selvfølgelig - på strækket her blev fanget en 74 cm's laks dagen før? ... ved lavere vandstand!
Åh, kære Hover Å! Jeg er klar igen til den 16. januar! Er du?
 

Bundbid på tur - igen! Afgørelsens time i årets klubmesterskab ... og Pausefiskeren blev ved med at holde ... tjah, pause! Mon det var efterveerne fra et hyggeligt ålegilde med naboerne, der kostede ham endnu en rutsjetur ned af ranglisten? Dagens fangst bestod af 2 overivrige hundestejler, der var ved at deep-throut'e kompostormene (På samme tid - og uden at være kroget!) - og af et par piletræer, hvor den ellers hundestejle-farve-matchende Mini Fat Rap krogede ganske effektivt. Se evt. flere fotos fra turen under "Bundbid" - Klubmesterskabet 2010.
 

Jagten på åens fedtfinner i sølv fortsætter ... på endnu en frisk morgentur i efteråret ... og uden grund til at finde de store madopskrifter frem fra arkivet ... men smukt, på den rå måde, er det altså derude!
 

... lige der foran stenen i Tusåen - det ganske fine kunstige vandløb rundt om fiskesøerne - stod en rigtig fin regnbueørred af ædleste karakter! Måske ikke stor nok til at slå svogers vinderfisk fra klubmesterskabsafdelingen (Se eventuelt flere fotos fra dagen under "Bundbid"), men absolut den tungeste fisk Pausefiskeren har fightet i ferskvand i år! Da han kastede Mepps'en opstrøms, konstaterede den efterårskolde hjerne, at stenen var en klassisk standplads lige efter bogen: Strømmen blev brudt foran stenen og skabte perfekte forhold til en snu fisk, der ikke ville arbejde for hårdt for føden! Og ganske rigtigt: Spinneren blev taget resolut ... og en kraftig regnbue brød i skumsprøjt overfladen! Det første spring klares smukt uden komplikationer ... og dyret borer sig over mod modsatte brink. Spring nr. 2 overrasker Pausefiskeren ... og en kombination af sløve instinkter, regntunge vat-arme og snøren halvvejs rundt om stenen resulterer i en fritsvævende spinner .. og en hidsigt forsvindende fisk! Der går nok lige et par dage, inden den episode er "tygget" færdig ...
 

Vejret virkede alt for godt - det lugtede ikke rigtig af fisk - og fredagens sene regn havde altså ikke påvirket vandstanden i åen synligt. Jagten på de fjord- og havvandrende fedtfinner fortsatte således uden den store overbevisning ... men i smuk harmoni med efteråret! Under skrigende musvåger og drivende skyer stiftede havens store, nyhøstede orm bekendtskab med 3 fine eksemplarer af de næste sæsoners gyldne og veltrimmede bækørred-drømme ... men just nu endnu for små til store fights. Oh, og så var Pausefiskeren så uhøflig at love - og derefter glemme - en skål med "Å-manden" ... Dobbelt-up med kryddersnaps næste tur, du Vandenes Trold?
 

Morgendisen var næsten væk. De tiltagende stråler fra den hastigt stigende sol vækkede Pausefiskerens næsten-weekend-klare arbejdsmoral - han skulle jo lige huske at møde kl. 9:30! Inden turen mod klitten skulle påbegyndes havde en provokerende bulende fisk ved broen, en skræmt "mega-ørred" lige under fødderne på Pausefiskeren og en Mepps 4'er-kroget, velnæret juniorbækørred omkring de 20 cm skabt energi til jobbet ... og snøret dagsrytmens vaner ind i flere tanker om morgenfiskeri i efteråret!?
 

Rustfris melding om frisk havørredfangst fra Holsted Å sendte tågede drømme igennem Pausefiskerens manglende fyraftensaktivitet. Man kunne vel nok lige snige sig ud til jernbanebroen en times tid inden aftensmaden? Regnvejret i går må da ha' skabt liv derude under overfladen? Syndigt var det næsten, da den store Mepps 4'er eksploderede i nedslaget på den romantisk, sensommeragtige, af-vind-uberørte overflade. Skulle man ha' støvet fluestangen af i stedet? Ikke desto mindre klappede - ikke en svulstig fjordvandrende havørred - men en lidt tyndbuget "turistfisk" på 38 cm. sine kæber om den nærmest vulgært store trekrog i den tiltagende skumring. Gad vide hvorfor disse udsatte "dagkort-tilfredshedsfisk" ofte er så magre? Vildfiskene er da velproportionerede - det kunne konstateres, da en 23-24 cm. trind bækørred efterfølgende huggede på den store spinner. Med et imaginært kys blev den afkroget og ønsket på gensyn til næste år!
 

Et ordentligt glad trut i tågehornet er på sin plads! Slet ikke pga. af dårligt vejr - tværtimod - men for at markere, at det igen var en herlig Bundbid-tur på de salte vande mellem Langeland og Lolland på en fornøjelig jagt efter sandbundens flade! Der var godt gang i skrubber og isinger - og det blev i løbet af dagen til 282 flade til de 16 gæve gutter! Det lyder som om, at det var de færreste, der havde tid til pauser ... men da Pausefiskeren ved 14-tiden kom agterstavns igen var kryddersnapsen tømt! Til gengæld var stemningen da fremragende! Ungersvenden Simon - der også sidste år viste sit håndelag vedr. de flade - krogede igen den største flade - en skrubbe på kiloet og 46 cm!  Gad vide, hvad han fanger, når han bliver stor? Pausefiskeren sender hurtigt en taknemmelig tanke til Puch-Gert, der velvilligt stillede sandorm til rådighed! (Pausefiskeren havde nemlig efterladt sine børsteorm til opvarmning i Corolla'en, da skibet Drost lagde fra land! De var nok 37 grader varme, da vi blev landfaste igen ...). 20 flade - den største alligevel på 40 cm - kunne bogføres til Pausefiskerens efterårs-kokkerier! Velbekomme!
 

Supplerende fotos © Lars Rustfri
 

"Skal vi ikke bare skrive på hjemmesiden, at turen blev aflyst?". En sviende kommentar ved grillpølse-ritualet efter den fiskeløse omgang klubmesterskabsafdeling. Nu havde vi ventet så længe efter is-aflysningen i foråret ... og så blev vi ikke belønnet med det mindste nap: Hverken søens sagnomspundne geddekæfte eller bløde pubertetslæber fra mini-skaller ville lukke sig om Bundbid-gutternes store udvalg af endegrej! Ja, okay - Pausefiskeren fik da et enligt og solidt bid (Da han ville navigere sit "badedyr" udenom en pludseligt opvoksende sivskov): En hidsig ferskvandsmusling tog Atom-blinket i et ukoncentreret øjeblik! Men pas på Gedden Grum og familie: Mon ikke vi prøver jer af igen? En herlig sø! Det må kunne lade sig gøre!
 

Tjek-Li'-Æ-Orm Cup 2010 blev fisket ved Nebel Sø - og selv om det nok er skælsættende, at Turisten ikke genvandt Kongetitlen for 5. gang i streg, vil Pausefiskerens regnbueørred fra "Svanesøen" og tiltlen som Fiskekongen XIV nok hurtigt glide i baggrunden for den skrækkelig amuserende hændelse, hvor følgende talerække udspandt sig:
Flinkfiskeren: "Har du et net?" - Fynboen: "Næh, men jeg håndlander den bare!" - Flinkfiskeren: "OK" (Han fisker videre) - Ham-der-tidligere-var-kendt-som Fynboen: (PLASK) "Argh! Urgh ... (Svømmetag) ... Pyyyyh ... øv!".
Væk var trøsteregnbuen - og SVUP, så fik Fynboen et nyt navn? Skotskternede underbukser? Foruroligende! Broderskabet sender en stor tak til forpagterne af fiskesøen og den manglende beskæring af græs og krat! (Se flere fotos fra arrangementet  under FISKEKONGERNE!).
 

Endnu en hyggelig Familietur med Lystfiskerklubben Bundbid! Pausefiskeren - inkl. kone/barn/barnets veninde - fik ikke rigtig fiskefingre ... men det var der så mange andre børn og barnlige sjæle, der fik!
 

"I dag er der altså kun 3, der ryger på turen ... Mig. Og så Suzi I og Suzi II!", sagde engelske skipper Jamie og antændte de to svulmende Suzuki-påhængsmotorer på den stolte skude "Happy Hooker" med en hidsig brummen og en imponerende tvillinge-røgsky! Og så var Pausefiskeren på eksotisk atlanterhavsfiskeri efter hajer & rokker! Med på denne turist-glade "Light Tackle Fishing"-ekspedition med fiskebumsen og hyggefætteren Jamie ved roret i det mere kystnære saltvand ved vulkan-øen var også den alvorlige og fåmælte russer Sergei og den engelske familieduo Sam & Son. Og alle i dette internationale og forventningsfulde lystfiskerkvartet fik noget for deres ferie-lommepenge! Først blev der fanget lidt småfisk på det letteste grej med fastspolehjulene - især giftige fjæsing-lignende arter, der blev afkroget udenfor rælingen! Og tro det, eller lad være! Pausefiskeren var den første til at få hug på det tungere grej, der holdt snor i punds-makrellen på de undersøiske vulkanformationer: Med fightbæltet hurtigt monteret på den runde charterferiemave(Skipper påbød bæltet ved alle hug på de hele agnfisk - det kunne jo være ...) skulle han fighte en ikke voldsom stor, men ganske fantastisk Stingray til overfladen! Se, det var da en ordentlig "flad" til en afveksling! Knap 5-6 pund ... mere end nok til at kunne sætte flueben ved en succesoplevelse for Pausefiskeren! Det blev også til en lille Red Bream, der i væsentlig større udgave er en yndet sports- og spisefisk. Efter én times fiskeri mistede Pausefiskeren en lidt større Stingray grundet knækket hovedline - efter at den var filtret lidt med Sams snøre. Og så: Kort efter ny-tilrigning af Sams grej og kort efter hans friske makrel nåede bunden - nåede han også toppen! Der var rusk i stangen - og fightbæltet kom til sin ret - da en knap 40 punds Eagleray valgte at rode rundt med krogen i kæften! Da dyret endeligt var pumpet op i nærheden af overfladen, tog fanden ved den - først i horisontal flugt væk fra båden - og da den igen kom tættere på, eksploderede den i overfladen i et spring, der var en (overvægtig) laks værdig! Skummende smukt! Sam kunne endeligt imponere sin ellers fangstvante karpefiskende søn! Inden vi afsluttede de to første timers bundfiskeri, nåede Pausefiskeren at kroge endnu en lille, fornøjelig Stingray, der næsten smilede til fotografen! Og også Sergei fik en (endnu mindre!) Stingray "ombord". På vejen hjemover trollede vi ca. 45 minutter efter tun - som vi ikke mærkede noget til (Det var ifølge Jamie det værste tun-år i årtier!). De sidste 45 minutter trollede vi med Rapala'er efter mindre Barracuda'er og Lizardfish. Sams søn takkede af for turen med hans første to fisk i dag - to grimme, grådige fyre af Lizardfish-familien havde bidt på hver sin 3-krog under trollingen! Uhyggeligt hyggeligt!

Pausefiskeren anbefaler med et stort smil: Tiltusk dig blot et lille frikvarter på havet, når familiens damer gentagne gange har slæbt dig tværs gennem ferieøens horder af gadehandlere og turistfælder i jagten på en "mærkevare-taske"! Således bliver alle lykkeligere!

Mindst 5 (sø)stjerner til "Happy Hooker" og Skipper Jamie!

Den næste tur på Langelandsbæltet efter flade har noget at leve op til!
 

Endrupholm ... det lyder kultiveret! Men det gamle, fine gods-areal bød Pausefiskeren - og resten af Bundbid'derne - på rigelig mængde af udfordringer! Der blev uddelt skaller - både strøm- og alm. skaller - og inden Niels Cowboy kunne løfte klubmesterskabets afdelingsvinder-pokalen stolt, var der både kampe med og mod masser af fiskearter - mest i størrelse small! Endnu en gang konstaterede Pausefiskeren, at eventyret også findes i "baghaven" - og ikke kun i Alaska og andre eksotiske steder! Med Springbalsaminer og brændenælder større end 9 fods-stagen måtte den svedende lystfisker-atlet flere gange orientere sig mod sol og måne for at finde åen - og tilbage til civilisationen! Skal vi så bare lige glemme den tilpas pralende senior fra SSF, der driftede forbi Bundbids grillpølseri, for at åbne bagagerummet og vise den 84 cm-laks, mindst halvdelen af Bundbid'derne havde fisket hen over i løbet af morgenen?
 

Rustfri & Pausefiskeren på tur i jollen! Mindede det lidt om Humphrey Bogart &  Katharine Hepburn i "African Queen"? Efter en masse snak de sidste 5-6 år omkring aborrejagt på fjorden, kom der pludseligt et gennembrud! Et overraskende match i feriekalenderen lod Rustfri & Pausefiskeren stævne ud på Fjord-Safari for alvor! Rustfri, den gæve skibsanpartshaver, havde kræset med små agnfisk og masser af farvestrålende woblere. Pausefiskeren, den skvatkastende letmatros, forsøgte at følge med via rejer, orm og endnu flere glade woblere. Og så "spiste" de sortstribede røvere stort set kun spinnere! Det gjorde de så ganske overbevisende - pænt over 50 af slagsen mellem 15 og 29 cm blev det til på knap 6 timers fiskeri. Dog var der kun én med hjem i madposen: Pausefiskeren satte et hårdt kort ind med den gode gamle hvide Vibrax med fiskehoved ... resultatet var en på det lette grej tilpas hidsig 29 cm's og 360 gram tung vodka-vindende (?) aborre. Herligt sommerfiskeri i herlig natur! En stor sommervarm tak - og hilsen fra Pis-bugten - til Skipper Rustfri. Når lygtebommen er tør - tør vi igen?
 

Efter at have set turist-fiskere glædesjublende hente 3 makrel op ved slusens betonvægge om mandagen i arbejdstiden, måtte Pausefiskeren forsøge sig et par dage senere med fyraftensfiskeriet efter disse seje fightere ... men mon piraterne havde været der først?
 

En flok flabede jyske bøller holdt Pausefiskeren fra at komme på ekspedition på flere "uopdagede" å-brinker ved dejlige Hover Å. Og de kendte meter brink gav ikke andet end fast brink ... på den anden side af åen. Således kunne man jo afslutte en lummer aften ved åen fulgt af sure viber 500 meter opstrøms åen - og 500 meter nedstrøms på den anden side ... for at få få sin nyindkøbte Mepps Aglia str. 4 med hjem igen!
 

Herligt traditionelt klubmesterskabsfiskeri med Bundbid-slænget! Skrubbe, ising, torsk, rødspætte ... de var der til "de andre"! Pausefiskeren kastede målbevidst kun efter de lange! Og blev belønnet! 73 cm mini-sværdfisk var "rigelig" til en førsteplads (Anders Skralle var en hel cm bagude!). 10 hornfisk blev det til - ok! - og så alligevel mindre end 25% af sidste års høst! Vi skal da bare af sted igen til næste år!
 

Ta' altid det næste sving med! Pausefiskerens begyndende tudefjæs p.g.a. sløv fedtfinne-sæson-start fortog sig hurtigt i storsmilende rynker, da proppen gik ned i "dagens sidste sving"!
Dagen begyndte ellers lidt "lunken" ... aborrerne i Von Åen var ikke hjemme ... og det blæste koldt ... det dryppede periodisk og det trak op til regn ... så Pausefiskeren måtte utålmodigt og småfrysende nøjes med at læse om det fjord-forbindende vandløbs mange beboere på info-tavlen!
En pludselig indskydelse fik på hjemvejen Corolla'en til at dreje ned ved dambruget ved Voldbjerg. Og sikken herlig impuls! Hover Å kan overraske midt på dagen! Efter et par nysgerrige undermålere under - og en enkelt meget smuk bækørred-teenager over - vandet, fristedes Pausefiskeren af de ukendte brinker med al det bøvlede rørskov. Kunne det mon være ... Jep! Rørskoven stoppede brat lige før et 90-graders sving. Det sving skulle da lige fiskes med - inden havearbejdet begyndte at runge i baghovedet! Ormen ploppede lystigt i åen ... og lige efter bogen forsvandt proppen ind under brinken! Tilslag ... og hov, det var da vist ikke en bækørred? Sølvglimt i det lysebrune, klare vand betød faktisk, at Pausefiskeren stod og fightede sin første Hover Å-havørred! Ikke verdens største havvandrende fedtfinne - men næsten en halv meter underholdende muskelbundt! Endeligt! Velkommen på grillen, Sølvfisk!
 

Man må da kunne betale sig til en "storfanger-titel"??? En fiskesø måtte være oplagt til gøre noget ved Pausefiskerens "ørkenvandring" i forhold til de fedtfinnede ... men nix! ... der blev øvet fluekast og tyske lystfisker-verber ... men ej heller her kunne øves rensning af velfightende madfisk!
 

Så fik foråret - og en trodsig skål med Å-manden i skovmærkesnaps fra Onkel Finns Mosteri - hul på de ferske vandes skællede beboere! Jovist - ikke nogle individer til gourmet-tilberedelse på kuglegrillen - men et par strømskaller på ormen til konkurrencen om flest af de største (!) på Bundbid's All Star Tavle og et par overraskende helfinnede regnbueørreder i størrelse "Kindergarten". Tak til bekkasiner, ænder og musvågen, der gjorde mig selskab derude ved min dejlige å!
 

Pausefiskeren gik næsten i meditativ Pausefisker-tilstand under dagens jagt efter fedtfinner. Under jernbanebroen funklede forårssolen forførisk i blå & lilla nuancer, ja næsten som i de gamle Prince-dage med "Purple Rain"! Men borte fra broen - ude i vinden - var der ikke meget forførende forår ... og våde drømme om gyldne fedtfinner fejede ud over markerne, hvor gyllen & viberne blafrede rundt! Hverken den historisk ærværdige Rapala eller hr. & fru regnorm kunne friste åens beboere. Jeg glæder mig fortsat til årets første ferskvandsfisk!
 

Sner det igen? Næh, men sildeskællene blæser om ørerne på én ved molekanten! Endeligt passede en kort omgang fyraftens-fiskeri med, at det ikke kun var tyskere samlet med åben mund ved slusen! Årets første fisk (!) fik hurtigt følgeskab af et par fede dusin hidsigt hovedrystende og skælafkastende sildesvende! Aaaaaahhhhhh ... endeligt mærker Pausefiskeren liv for enden af snøren!
 

Efter is-og-frost-aflysning af årets 2 første mesterskabsafdelinger trillede Pausefiskeren begyndende forårs-fornøjet over både p-pladsfyldte Skjern Å og Varde Å for sammen med Rustfri at tiltuske sig vigtige point til Bundbids klubmesterskab 2010 ved den (syd)vestjyske å-premiere. Holsted Å blev udset til arena - og første flotte "sølvfisk" kunne betragtes efter blot 5 minutters gang fra Corolla'en: Da vi vandrede ned ved golfbanen, kunne vi se en flexet stage og en havørred-nettende gut, der faktisk var ankommet senere til p-pladsen end os! "Jeg havde jo lige en halv times fiskeri, inden jeg skal af sted på camping med fruen!", grinede han! Således opmuntret af af synet - en flot woblerfanget 55-60 cm nystegen havørred - kastede vi os op- og nedstrøms golfbanen. Den eneste nervepirrende idræt herunder blev dog genindsamling af mistede woblere og blink under ganske vedvarende byger og hidsig blæst. Efter en tørrende & velfortjent frokost i "Fiske- & Familiekollektivet" på Ndr. Strandvej - Tak for mad, søster! - hankede vi op i Bedstefar Sten og drev inden indvejning i klublokalet en tur til Sneum Å - til lidt småhyggelig, fiskeløs "molefiskeri". Vejret klarede op - og sikken en sølvskinnende solstråle, der var til indvejningen - læs dog mere herom under "Bundbid" - Klubmesterskabet 2010.
 

Det eneste, der bider derude ved min ellers så dejlige å, er den kolde vind! Mon man bare skulle vente med denne dersens opreklamerede lystfiskermæssige fornøjelse indtil forårets søde mildhed kan holde stangøjerne fri for det XXXXXs is???
 

En kold skål med Å-manden kunne ikke kickstarte den ny sæson - men den holdt dog hans sure fiskejagtende SKARV væk fra Pausefiskerens knap så afbalancerede instinkter resten af å-premieren! Man bliver vågen, når sådan en fjerklædt djævel dukker prustende op fra det ellers stille dyb - lige foran en knælende, stang-tilriggende og koncentreret knudebindende sæson-debutant! Fugleliv var der nok af (bl.a. masser af luskede fiskehejrespor) - men hvor hunden var de skælklædte fedtfinner? Pausefiskeren tør lige sine fiskedrømme op igen ...